Generelle oplysninger

Byens Hvidevarer APS
CVR nr.: 42485365
Industrivej 1
6000, Kolding

www.byenshvidevarer.dk

72676000

 

Betaling

På Byens Hvidevarers webshop kan du betale med:

  • Dankort
  • Visa/Dankort
  • Visa Electron
  • Mastercard
  • Mobilepay

Betalingen gennemføres via DIBS-betalingsløsning. DIBS krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med NETS.

Der tages ikke gebyr ved betaling på vores webside.

Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

 

Ordrebekræftelse og faktura

Umiddelbart efter du har afgivet din bestilling, vil du modtage en ordrebekræftelse fra os på den e-mail, du har angivet i tjek-ud-forløbet. Ordrebekræftelsen indeholder et ordrenummer, oplysninger om din ordre, samt dine leverings- og faktureringsoplysninger. Derudover fremgår kontaktinformationerne på os. Hvis du opdager fejl på din ordre, bedes du kontakte os hurtigst muligt.

Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse, skal du kontakte Byens Hvidevarer.

Fakturaen for dit køb vil blive sendt til din mailadresse. Det anbefales, at du gemmer denne, da den er dit bevis for dit køb og gælder ligeledes i forhold til reklamationsretten jf. købeloven. [/div]

 

Priser

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusiv moms og andre afgifter. Når du handler hos Byens Hvidevarer indgås aftaler på dansk og i henhold til den danske købelov.

Alle vores priser er dagspriser og opdateres løbende.

Prisen er ikke inklusiv ydelser som levering, indbæring, montering og bortskaffelse af et udtjent produkt.

 

Levering

Leveringer af dine varer, sker som udgangspunkt altid af os fra Byens Hvidevarer. Det kan dog forekomme at der vil blive benyttet separate fragtmænd, hvis der udelukkende er tale om levering. Du kan altid kontakte os vedr. spørgsmål til dette.

 

Genkørsel direkte levering

Hvis der ikke er nogen på adressen, der kan tage imod varen, og der ikke er indgået aftale om at varen må stilles, tager chaufføren varen med retur. Ønsker du at aftale en ny leveringsdato, kan du kontakte os, som behandler din ordre. Bemærk, at du i så fald selv skal betale for en genkørsel. Prisen for en genkørsel er 299 kr.

 

Afhentning af varer ved os

Du kan afhente dine varer i vores butik. Butikken kontakter dig pr. telefon, når varen er ankommet.

Ved afhentninger opfordrer vi kraftigt til, at du undersøger varen. Opdager du en fejl, bør du kontakte butikken hurtigst muligt. Risikoen for varen overgår til dig, når du har fået varen udleveret, derfor er det også dit ansvar at få fragtet varen forsvarligt hjem.

Der må påregnes en leveringstid på 1-4 hverdage afhængig af det specifikke produkt.

 

Levering til kantsten

Ved levering til kantsten vil varen blive leveret ved første tilgængelige hoveddør i gadeplan. Det betyder, at bor du i en etageejendom, stilles varen på gaden udenfor. Det skal desuden være muligt at tilgå hoveddøren med sækkevogn.

Du vil blive kontaktet af os for at aftale tidspunkt for leveringen.

Der må påregnes en leveringstid på 1-4 hverdage afhængig af det specifikke produkt.

 

Ønsker du montering, gør vi opmærksom på følgende

Montørerne har ikke VVS-autorisation og kan derfor ikke udføre arbejde, der ligger inden for VVS-området. Så derfor er det vigtigt, at du sikrer, at dine forhold gør det muligt for montøren at udføre den bestilte montering. Er du i tvivl, så kontakt evt. din egen VVS-leverandør eller sørg for at afdække det sammen med montøren, når du kontaktes inden montering.

Følgende er generelt ikke omfattet af montering:

  • Vi tilbyder ikke montering af emhætter til fast pris.
  • Boring af huller: Generelt kan montøren ikke bore huller i inventaret. Ved montering og tilslutning af indbygningsovne og kogeplader er selve udskæringen ikke omfattet af monteringen. Fugning og limning af kogeplader er heller ikke omfattet af monteringen.
  • Ved montering af integrerbare produkter er tilpasning og montering af låger ikke inkluderet.
  • Montering af gaskomfurer og gaskogeplader. Det er et lovkrav, at installation/tilslutning af gaskomfurer og gaskogeplader skal udføres af en autoriseret gas-og vandmester. Dette kan vi  desværre ikke tilbyde.

Ved installering af opvaske-, vaskemaskiner og tørretumblere skal du være opmærksom på nedenstående forbehold:

  • Er varen med aquastop, skal vandhanen være hævet minimum 30 cm over gulv eller skabsbund.
  • Der skal være en fungerende vandhane med kontraventil og udvendig gevindstørrelse på ½” eller ¾” (19 eller 24mm).
  • Der skal være fast afløbsrør til vask med en diameter på 30 mm eller mere.
  • Afløbstilslutning skal foretages minimum 60 cm og max 90 cm over gulvet.
  • Ved opvaskemaskine med aquastop skal der være et hul på 10 cm i diameter nederst på den side af skabet, der vender ind mod det rum, opvaskemaskinen skal stå.
  • Forlængelse af slanger udover de 1½ meter er ikke en del af monteringen og vil betyde en ekstra omkostning, der aftales individuelt med montøren.
  • Det kan være nødvendigt i forbindelse med monteringen at udskifte stik til 3- eller 5-benet stik. Dette er omfattet af monteringen.

 

Reklamationsret

Der ydes reklamationsret iht. købeloven, hvilket betyder, at du har 2 års reklamationsret. Dog ydes der 4 års reklamationsret, hvis en vare er købt med 4 års garantibevis. 4 års garantibevis er en forlængelse af den almindelig reklamationsret iht. købeloven.

Det er dog en forudsætning, at disse fejl eller mangler ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen. Du skal reklamere inden for ”rimelig tid”, efter du har konstateret manglen. Reklamerer du inden for to måneder efter at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger. Det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder.

Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettes til den forhandler, der har taget sig af webordren, som angivet i din mail ved bestillingen af ordren.

Varereturnering foregår også hos samme forhandler, som varen er købt ved. Bemærk, at forhandlerne ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at aflevere varen personligt hos forhandleren. Det er ikke et krav men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken – eksempelvis kopi af ordrebekræftelse eller faktura.

 

Refusion

I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel. Forhandleren, som har håndteret ordren, har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Du kan finde forhandlerens oplysninger i din ordrebekræftelse, som du modtog på den angivne mail ved tjek-ud-forløbet. Disse oplysninger er ikke følsomme, og kan uden videre oplyses pr. e-mail eller anden traditionel korrespondanceform.

 

Returnering

Når du, som forbruger, har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen retur til os. Byens Hvidevarer oplysninger fremgår af ordrebekræftelsen, som du har modtaget pr. mail.

Du skal selv betale for at returnere pakken, og det er også dig, der hæfter, hvis der opstår skade under transporten

Hvidevarer kan ikke returneres med post. Udgifterne for returnering af disse varer er individuelle afhængigt af produkttype dog max 5.000 kr. Dette aftales nærmere med forhandleren.

 

Varens stand ved retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.

Mangler den originale emballage, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet i forbindelse med returvarer

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

 

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler på vores webshop. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare.
Såfremt du fortryder dit køb, vil det være os, der behandlede din ordre ved købet, der vil håndtere din returnering. Vores kontaktoplysninger fremgår af din ordrebekræftelse, som du har modtaget på den oplyste mail ved tjek-ud-forløbet. Du kan enten returnere varen i vores butik eller aftale tilbagelevering med os.

Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation, vil du altid få tilsendt en mail, når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.

 

Fortrydelsesret i forbindelse med montering

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler på vores platform med vores forhandlere.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du indgår aftalen med en af vores forhandlere. Hvis du ønsker at få ydelsen leveret før fristen udløber, kan du give dit udtrykkelige forudgående samtykke til, at leveringen begyndes, og at fristen stopper, når ydelsen er fuldt leveret.

I praksis betyder det, at din fortrydelsesfrist udløber, når ydelsen er fuldt leveret.

Du bevarer altså din fortrydelsesret, mens arbejdet eller leveringen står på.

Hvis du har givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve en rimelig betaling for det arbejde, der allerede er leveret. Det kan være følgende: materialer, arbejdstid, transporttid etc. Der vil maksimalt være tale om et beløb på 1.299 kr. per ydelse.

Fristen indebærer, at du har 14 dage, fra du indgår aftalen med en af vores forhandlere til at give denne besked om, at du vil fortryde aftalen. Du kan sende en mail til forhandleren, der har behandlet din ordre eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

 

Fortrydelsesretten gælder ikke

Disse aftaler kan ikke fortrydes:

  • Aftaler om specifikke hastende reparations- eller vedligeholdelsesarbejder hos dig, som du udtrykkeligt har bedt om.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet i forbindelse med fortrydelse af en vare

Såfremt du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage.

Forhandleren, som behandler din ordre, refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor forhandleren har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Forhandleren tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre andet er aftalt.

 

Varer undtaget fortrydelsesretten

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

1. Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
2. Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.

 

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:

Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Byens hvidevarer A.m.b.a. og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores webshop, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandler i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Den dataansvarlige på www.byenshvidevarer.dk er Byens hvidevarer A.m.b.a.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan eksempelvis være, hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på info@byenshvidevarer.dk.

Læs mere om vores persondatapolitik her.

 

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte den forhandler, som leverede varen. Denne er oplyst i din ordrebekræftelse, som du har modtaget i din mail.

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 26.05.21

Kontakt forhandler via formular

 

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Kontakt den forhandler, du har købt varen af. Det fremgår af din kvittering, som du har modtaget pr. mail ved købet. Du finder oplysningerne på os her.

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

  • DD dash MM dash YYYY
  • DD dash MM dash YYYY
  • Udfyldes kun, hvis formularens indhold meddeles på papir
  • Udfyldes kun, hvis formularens indhold meddeles på papir